Om AnettesFlora

Anettes Flora: er opstået af mit navn og min interesse. Flora rummer det der sker indenfor mit område, om det er butikken, haven, kreativiteten, naturen, hjemmet, eller noget helt andet.

Flora er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område. 

Indenfor mytologien betegnes  flora således: Flora, romersk blomster- og frugtbarhedsgudinde; hendes navn betyder “blomsterpigen”. Ifølge en legende, fortalt af Ovid, var hun oprindelig en nymfe, der blev efterstræbt af Zefyr, vestenvinden. Da han omfavnede hende, sprang blomster af hendes mund; Zefyr giftede sig med hende og gjorde hende til blomsternes gudinde.I billedkunsten fremstilles hun ofte med et overflødighedshorn med blomster i.

Logoet er malet af en Pakistansk akvarel maler. Hun fik stikord omkring hvad det skulle kunne rumme, og kom frem med dette billede i første skud. Jeg skulle selv kigge på det et par minutter, for at danne mig en mening, og det symbolisere Anettes Floras betydning, helt utroligt godt

Jeg har skabt bloggen for at dele ud af mine glæder og tanker, omkring det der optager mig i livet. Jeg har skabt siden for at kunne inspirerer, måske provokere, måske reflektere, måske studerer, eller blot for at nyde en stille stund.

Det der binder mit samlede felt sammen er blomsterne og planterne, om det er ude eller inde. Jeg nyder sanselighed, og blomstrende luksus i form af det jeg omgiver mig med. Jeg nyder skæve elementer, snorlige rækker, finurlige ting og sager. Jeg elsker at være kreativ, at skabe, og indrette.

Jeg holder meget af at skrive, og nyder i den grad gode skriv der kan holde mig fanget, og måske skabe et par tanker. Håber jeg selv kan leve op til det her på siden, et er sikkert, jeg gør mit bedste.

Alle billeder og tekster er autentiske/ærlige og afspejler virkeligheden som jeg oplever den her og nu.

Hjertelig velkommen

Med hilsner

Anette