AnettesFlora - Lucky

Lucky

Kære alle jer skønne læsere, i ønskes et helt igennem fantastisk og lykkebringende nytår, med alt det bedste af det bedste.

Personligt og langt ind i sjælen, ved jeg at 2018 bliver helt igennem fantastisk, har kunnet mærke det meget længe. Lucky og glæde passer meget godt til følelsen af 2018, og det giver en masse god ny energi.

Lucky er også navnet på vores nye samojede hund, født den 22/8 17 hos kennel Cabaka. Kigger i ude i højre side af bloggen er der et billede af ham, ca 8 uger gammel og få dage efter hjemkomst. Det er min plan fremadrettet af vise og fortælle mere om livet med hund. Både hvad træning og sind angår, men også de skøre ideer sådan en samojede-hund kan få.

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, indretning, madKort update omkring hvad der er sket her siden sidst.

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, indretning, madMeget gammelt blev sluppet og forvandlet sidste år, og meget nyt som var i sin kreative form, er blevet påbegyndt, det gælder både fysiske og psykiske ting. Jeg har meget på hjertet, og en stor dele lyst, så må se om tiden er med.

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, indretning, madButikken fyldte meget for mig sidste år, jeg var utilfreds, om end året økonomisk set gik over al forventning, ja så var utilfredsheden der.

Måtte ned i de dybere lag af mig selv, se på gamle mønstre, for at forstå hvorfor jeg ikke bare kunne være tilfreds

Ud af det kom der en forståelse, og en stor yess følelse og dette citat:

Kreative ildsjæle er spontane, på den måde næres og bevares ilden.

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, indretning, madDet er en befrielse at tillade sig selv friheden til at gøre. For at sige det sådan, virker den fastlåste/stillestående tilstand deprimerende/stagnerende på mig. Andre vil måske føle sig trygge, heldigvis er vi ikke ens

Hvorfor jeg låste mig fast, fordi jeg stadig spejlede mig i det koncept der kaldes butik, og min ide om hvad butik er for noget, og hvad rammerne skal være.

Det nye er, at butikken ikke længere er en butik. Men i stedet for er en privat oase/havestue, som jeg vil slå dørene op til, tre perioder om året. Det med salg for øje, af jernstativer, og smukke gamle ting. Åbningstiderne vil være op til påsken, op til sommer solhverv, og selvfølgelig op til jul. Resten af tiden står jeg på markeder, eller arbejder freelance ud af huset. Jeg har opdateret fanen Jeg Tilbyder, det kan der læse mere om HER

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, indretning, madBloggen vil også forandres en smule, jeg vil vise mere af de kreative ting fra vores private hjem og opstillinger, jeg vil reklamere op til de sæsoner jeg har åbent, for at vise hvad man evt kan forvente ved et besøg. Den vil stadig rumme de personlige funderinger. Den vil stadig rumme have, og Lucky, måske lidt mad i ny og næ, og den vil stadig rumme det jeg bare må dele, både de glædelige og dem der udfordre, og falder jeg over en god bog, så vid at du vil komme til at høre om den også, hvis du har lyst.

Billederne i dag er fra december og fra januar. Maden er en yderst lækker forret jeg lavede til juleaften. Den består af stegt andebryst, nøddepesto med div urter, og en dressing af blåbær, chili med mere. Den tog kegler gjorde den, selv hos de to som ikke er så meget for anderledes mad, ja de roste. I tiden laver jeg meget "nyt" mad, også vellykket.

Samojede-hund, AnettesFlora, binderi, kreativt, indretning, madI min pause har jeg fulgt med hos jer andre bloggere, dog fra sidelinjen, for besluttede at jeg ikke måtte trykke på tasterne, smil. Jeg kom dog til at dele en lille video på insta, en smutter, men måtte ganske enkelt dele af min glæde og tilfredshed den dag.

Jeg glæder mig til at være aktiv blogger igen, det blev endda lidt tidligere end forventet, kunne holde mig fra deleglæden længere.

Husk der er mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev, der fortæller når der er et nyt indlæg på bloggen. Du finder tilmeldingsrubrikken i højre side af bloggen.

Ha den absolut bedste søndag

Kreative hilsner Anette

1/14/2018 7:56:57 AM Anette Nielsen